torsdag den 26. august 2010

Æblekage

½ dl. vand
750 g. skrællede æbler i mindre stykker
25 g. smør
1 spsk. sukker

Kom vand og æblestykker i en tykbundet gryde. Kog ved svag varme og under låg i ca. 10 min. eller til æblerne er møre, - og rør af og til. Rør smør og sukker i æblemosen og smag til. Lad mosen køle af.

Ristet rasp
75 g. smør
150 g. rasp
85 g. sukker
(Her kan i stedet bruges knuste makriner eller æblekagerasp)

Smelt smøret i en pande ved kraftig varme, men uden at det bruner. Tilsæt rasp og sukker og rist blandingen ved jævn varme og under omrøring til den er gylden.

Pynt
2½ dl. piskefløde

Anret æblemosen med rasp lagvis i en skål. Slut med flødeskum :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar