Jeg fortalte jer vist om denne meget enkle og lækre suppe, som vi fik forleden. Her kommer opskriften så:
3 rødbeder i store tern (ca. 375 g.)
375 g. kartofler i store tern
1 fed hvidløg
1 l. grøntsagsbouillon
4 tsk. rødvinseddike
1 tsk. groft salt
Friskkværnet peber
Kom rødbeder, kartofler, hvidløg og bouillon i en gryde. Bring blandingen i kog, og kog den ved svag varme og under låg i ca. 25 min. Blend suppen af flere gange (fyld kun blenderglasset halvt op) - vi brugte ikke alt kogevandet, man kan altså selv bestemme hvor tykt eller tyndt det skal være.
Hæld suppen tilbage i gryden og bring den atter i kog. Smag til med rødvinseddike, salt og peber.
Serveres med creme fraiche og brød.